DWC er en sejlivet organisation og har i dens historie afholdt hele otte mytiske vinmøder.
Jeg kan med glæde annoncere, at seks af disse er indskrevet i databasen, mens et står på hjemmesiden i begrænset form – det ottende afholdt hos Dennis i 2008 desværre er forsvundet under den maniske Dell-Blue-Screen-Of-Death krise fra 2009 i Kenneth og formandens lejlighed.
Derfor vil jeg først bede jer om at holde et minuts stilhed for Kenneths sejr ved netop dét vinmøde (klager modtages hos Dells “service”-afdeling), mens Martin fortjener piskeslag for at ende sidst.
Resten af pladserne kan vi kun gisne om, men jeg er sikker på Formanden naturligvis var i top 3-5…
Da jeg har alt for meget fritid grundet et speciale, som jeg klogeligt har valgt at nedprioritere under nedskrivningen af denne artikel, har jeg sammensat den ultimative episke vinstatistik, The DWC Review, over DWC’s efterhånden årelange fantastiske fabel (kan snart erhverves i hardcover og paperback).
_______________________
Vin Stillingen
Første oversigt viser, hvilke vine, der er i toppen og bunden af den DWC’ske skala. Karaktererne er det samlede gennemsnit på aftenen, hvor vinen blev serveret.
1. Tinto Gran Reserva Faustino 1 – 4,4 – Peter – 150 kr.
2. Amarone Della Valpolicella (2007) 3,9 – Kenneth – 89 kr.
3. Monte Haro 3,6 – Zimmer – 50 kr.
3. Peña Real 3,6 – Lau – 100 kr.
3. 1755 Estd 3,6 – Martin – 50 kr.
4. Salento 3,5 – Zimmer – 20 kr.
5. Rocca Alata Ripasso Valpolicella 3,4 – Rasmus – 70 kr.
5. Principe de Viana 3,4 – Martin – 39 kr.
6. Indomita 3,3 – Mads – 45 kr.
6. Cadet d’Oc 3,3 – Mads – 29,95 kr.
6. Nero D’Avola 3,3 – Zimmer – 48,95 kr.
6. Savanha 3,3 – Toby – 59,95 kr.
7. Atacama 3,2 – Mads – 50 kr.
7. Chateau Lavergne-Dulogne 3,2 – Taz – 97 kr.
7. Amarone della valpolicella (2006) 3,2 – Kenneth – 79 kr.
8. Grande Sommelliere Saint-Émilion 3,1 – Toby -59 kr.
8. The Reserve 3,1 – Dennis – 40 kr.
8. Quara 3,1 – Toby – 59 kr.
8. Eaglehawk 3,1 – Simon – 75 kr.
8. Siglo 3,1 – Dennis – 60 kr.
9. Vin di Pays du Comté Tolosan 3,0 – Zimmer – 80 kr.
9. Colle Secco 3,0 – Taz – 39 kr.
10. Banrock Station 2,9 – Tvil – 35 kr.
10. Maison Francois Le Grande 2,9 – Tvil – 52,50 kr.
11. Villa di Mare 2,8 – Mads – 50 kr.
12. La Rinalea 2,7 – Martin – 24,95 kr.
13. Trapiche Varietals 2,6 – Tvil – 43 kr.
13. Doppio Passo – 2,6 – Zimmer – 39 kr.
14. Costiéres De Nimes 2,5 – Roar – 29,95 kr.
14. Santa Veta 2,5 – Roar – 35 kr.
14. Santa Carolina 2,5 – Rasmus – 39 kr.
15. Tuscany Toscana Rosso 2,4 – Taz – 89 kr.
16. Cotes du Rhône 2,3 – Gaxe – 48,95 kr.
16. Da Luca 2,3 – Gaxe – 36 kr.
17. Côtes du Ventoux 2,1 – Toby – 34,95 kr.
17. Castillo de Anna 2,1 – Tvil – 30 kr.
17. Candela Classic 2,1 – Peter – 85 kr.
17. Villoria 2,1 – Tvil – 34,95 kr.
18. Chateau Segur 1,8 – Toby – 59,95 kr.
19. Copos Real 1,7 – Roar – 29,95 kr.
20. Ocean Point 1,6 – Zimmer – 60 kr.
21. Louis Bernard – Vacqueyars 1,5 – Taz – 50 kr.
21. Lussac Saint-Emilion 1,5 – Gitte – 30 kr.
22. Rioja Bordegas Lacort 1,4 – Taz – 25 kr.
23. Indomita Costa Vera 1,2 – Kenneth – 50 kr.
23. Flamengo Bay 1,2 – Zimmer – 39 kr.
24. 1492 1,1 – Kenneth – 50 kr.
25. California Spring 1,0 – Dennis – 30 kr.
26. Renato 0,9 – Martin – 70 kr.
27. Riddersberg W.O. Paarl 0,3 – Toby – 49,95 kr.
Ud fra ovenstående oversigt kan vi konkludere følgende:
- Af vinene på listen er Martins Renato til 70 kroner (26. pladsen) og Tobys infame Riddersberg W.O. Paarl de vine, man får mindst for pengene for.
- Af vinene på listen er undertegnedes Salento til 20 kroner (4. pladsen) den vin, man får mest for pengene for, hvilket formanden har fulgt op med at købe en ekstra til samlingen hjemme i Aalborg (for interesserede, kan den købes til en plovmand gennem formandens hæderkronede firma Magic Toaster Productions). Martins Principe de Viana (5. pladsen) og Mads’ Cadet d’Oc (6. pladsen) kan også anbefales vinelskeren uden penge på lommen.
- Den dyreste vin er den bedste ifølge statistikken, da Peters Tinto Gran Reserva Faustino 1 til 150 kroner indtager en ganske suveræn førsteplads, mens Kenneths Amarone på andenpladsen til 89 kroner også hører til i den pebrede ende.
- Tvil har en høj koncentration af vine i midten af tabellen fra 10 til 17 (5 vine), men 10. pladsen er også Tvils bedste placering.
- Gaxe og Roar har i høj grad underpræsteret. Gaxe har taget beslag på 16. pladsen med hele to vine – Roar med to på 14. pladsen og en vino på 19. pladsen. Stram op!
- Hverken Roar eller Gaxe har dog IKKE vin repræsenteret blandt de nederste ti. Heller ikke Tvil, Rasmus, Mads og Peter kan pryde deres papirer med dette tvivlsomme resultat. Martin, Toby og Dennis har placeret sig med en enkelt vin i den frygtelige Bund 10, mens formanden, Taz og Kenneth har beæret klubben med to vine i denne æreskrænkende kategori.
- Det ærefulde hverv at være gæstesmager har givet varierende held for Lau og Gitte. Laudinho indtager en imponerende delt 3. plads, mens Gitte Cortéz roder rundt i bunden på 21. pladsen (Brasilien 1 Spanien 0).
_______________________
Kontinuitet
Kontinuitet er et fremmedord i DWC, hvor medlemmerne helst svinger fra top til bund (gælder dog ikke for Gaxe og Roar, der helst ikke bevæger sig ind i top eller bund 10). Følgende tabel viser gennemsnitsplaceringen fra ovennævnte oversigt. Simon, Gitte og Lau vil blive udeladt af denne statistik, da de kun har været repræsenteret en enkelt gang hver ved forsamlingerne.
1. Mads (gennemsnit 7,5 over fire møder)
Mads har, som DWC’s svar på Roger Federer, holdt højt bundniveau med to 6. pladser, en 7. plads og en 11. plads, hvilket placerer ham på førstepladsen med en markant margen ned til nummer to. Han mangler dog stadig at bryde ind i top 5, hvilket må være målet ved fremtidige DWC-forsamlinger.
2. Peter (gennemsnit 9,0 over to møder)
Lidt nemt købt af den unge Hr. Vistisen, der ikke just har vist stabilitet med en suveræn 1. plads og en knap så aggressiv 17. plads! Men ikke desto mindre med lidt fikse matematiske udregninger, ender Peter på 9,0, hvilket giver ham 2. pladsen. Petey har også haft løse spenderbukser på med vine til hele 150 og 85 kroner (dog med højst forskellige udfald, men stadig props!).
3. Rasmus (gennemsnit 9,5 over to møder)
Endnu en let købt placering over to møder, men Rasmus’ 5.- og 14. plads skyder ham sikkert ind i den lune top 3. Vi forventer meget mere af verdens højeste mand (minus Dennis) i fremtiden!
4. Zimmer (gennemsnit 11,1 over syv møder)
Over syv møder har formanden tilraget sig en 3., 4., 6., 9., 13., 20. og 23. plads (Flamengo Bay, hjemstedet for hele nul flamengoer) på ovenstående rangliste. Gennemsnittet lander derfor på 11,1, hvilket er tilfredsstillende ifølge ham selv, da han pt. sidder og skriver dette monsterlange indlæg omtalende sig selv i tredjeperson, mens McLeods Døtre kører over skærmen på Kanal 4…
5. Martin (gennemsnit 11,5 over fire møder)
Martin vil formodentlig ikke klage over sit gennemsnit, men sikke en spredning den tidligere randrusianer har i sine placeringer med en 3., 5., 12. og 26. plads (Renatoen den grumme). Slingrekursen fortsættes til næste møde, er jeg blevet forsikret om, hvor han regner med at blive nummer 16.
6. Tvil (gennemsnit 13, 4 over fem møder)
Tvil den mægtige har med sine mange gennemsnitsvine placeret sig på en midterplacering! Go figure! Tvil vil dog gerne hæve sig over gennemsnittet til næste vinmøde ifølge sine seneste udtalelser til TV/Midt-Vest – og det er samtidig ikke det eneste sted, han gerne vil over gennemsnittet (“Kapow!”, sagde det!).
7. Dennis (gennemsnit 13,7 over tre møder)
Big D, fyrtårnet, Big Dog, LOC – kært barn har mange navne. Vi har intet set til Dennis i ualmindelige tider grundet det virkelige liv, hvor vi andre ikke befinder os – men han holder dog fast i to 8. pladser samt en 25. plads signeret den grusomme California Spring. Dennis, hvis du læser det her, savner jeg dig i mine svulmende stærke arme!
8. Toby (gennemsnit 14,0 over seks møder)
Først og fremmest skal Toby forsvares med, at han næsten intet fravær har i protokollen… Når vi så har fået roserne ryddet af vejen, kan Toby, søn af en vinkender, ikke være tilfreds med sin tvivlsomme rekord i DWC. En 6., 8., 8., 17. og 18. plads har forhåbentlig givet Toby en lærestreg – Og så er der et hængeparti… Den famøse Riddersberg har krævet sine ofre hos alle vinsmagere, der var til stede den skæbnesvangre aften:
- Tvil har ikke lukket et øje siden og tror nu, han er en hamster, hvilket har fået ham til at grave en hule i sin forhave. Hans bofæller har forgæves prøvet at lokke ham ind i køkkenet v.h.a. havarti-godbidder, men Tvil har udviklet sig til en snu dværghamster, og darwinismen har lidt et nederlag…
- Kenneth vågner op i en blod/sved/vin/spyt/urinpøl hver eneste nat, mens han vrider sig i smerte og råber “Riddersberg – Riddersberg” (skal råbes med sjæl). Dette har desuden betydet stigende udgifter på vaskebudgettet…
- Taz skriver ustandseligt “Riddersberg var mit Titanic” på alle overflader (inklusive hendes egen hud) med en universal-tusch. Hendes nye kunstneriske hobby har også resulteret i flere hærværkssigtelser fra ordensmagten, og hun er ikke velkommen i ARoS længere…
- Gaxe holdt tragisk nok op med at kommunikere med omverdenen efter januars DWC-møde. Nu sidder han og savler i en rullestol i en fangekælder under Den Gamle By, mens han bliver fodret med daggammelt brød af belgiske turister.
- Mads er blevet indlagt på den lukkede i Viborg, hvor han hver aften klokken 20 opfører “Riddersberg Flew Over the Cuckoo’s Nest” til stor begejstring for hans usynlige ven, klokkespilleren Torben.
- Formanden er meldt savnet på tredje måned, men det siges, han hopper rundt i pjalter på Aalborgs hustage ved fuldmåne, kastende med konfetti og brølende som en brunstig bjørn. Flere hundefangere er sendt til Aalborg for at indfange ham til den lokale zoologiske have; hidtil dog uden succes.
9. Kenneth (gennemsnit 14,0 over fire møder)
Gavflaben Kenneth K er en mand af utallige facetter indenfor vino (og køkkenhaver), men det kan dog ikke ses på den selverklærede bohemes gennemsnit. Kenneth er repræsenteret med hele to vine i top 10 (2 og 7), men har også placeret sig med to i bund 10 (23 og 24 – det gustne makkerpar Indomita Costa Vera & 1492), hvilket giver ham et gennemsnit på 14. Kenneth har dog ikke været nærig med sine vine og har mindst hostet op med en halvtredser pr. gang, så man kan ikke bebrejde den unge mand for ikke at give sig 110 % i lighed med hans hårdtarbejdende idoler Zlatan og Mario (til alle jer dart-fans var det en indforstået fodbold-joke)…
10. Taz (gennemsnit 14,8 over fem møder)
Theresa har altid gode intentioner til vinmøderne, som f.eks. når hun importerer sofistikerede røde dråber fra Paris eller henter en brændevin nede fra den lokale. Men desværre for Taz deler kollegaerne ikke helt samme fine smagsløg som frøkenen selv. Derfor må klubbens markante kvindelige ansigt tage til takke med en 10. plads, hvilket giver hende ar på sjælen, hun får svært ved at ryste af. Vi er dog ikke i tvivl om, at hun vil tage revanche i den fjerne fremtid, når et nyt møde stables på benene i Kjøbenhavnstrup engang i år 2032.
11. Roar (gennemsnit 15,7 over tre møder)
Godmodige Anders Roar har skuffet fansene ved sine tre møder med henholdsvis to 14. pladser og en 19. plads. Roar bliver svigtet af sit eget ambitionsniveau på vin, da han ikke har brugt over 35 kroner indtil videre i DWC’s forløb… Get spending boy! UPDATE: Roar har ærgret sig lidt over sin tvivlsomme rekord, og sværger nu at købe en vin til mindst 36 kroner!
12. Gaxe (gennemsnit 16,0 over to møder)
Ouch, Morten Gaba! Da Gaxe sidder enevældigt som konge på 16. plads-tronen, skal man ikke være Stephen Hawking for at udregne det nyeste medlems gennemsnit! Gaxe er kendt for sine excentriske valg af vine fra den lokale kiosk, men mon ikke den rutinerede ungersvend skal opgradere til mindst en 7-Eleven eller den lokale Spar-købmand.
_______________________
Prisniveau gennemsnit
Vi har alle bidraget til morskaben i klubben, men hvor meget har hver enkelt mand punget ud i gennemsnit – her kommer Ekstra Bladet afsløringerne, mens jeg afventer kommentarer fra Nationen!. Resultaterne kan være overraskende (eller noget)…
Money Ligaen
1. Peter 117,5 klejner (2 vine) (Champions League)
2. Kenneth 67 bobs (4 vine) (Europa League – diametrale modsætning af de bolsjestribede)
3. Taz 60 schilling (5 vine) (Europa League)
4. Rasmus 54,5 rigsdaler(2 vine) (Toto Cuppen)
5. Toby 53,8 moneter(6 vine) (Cup vinder)
6. Zimmer 48,1 guldengroschen(7 vine) (Reserveholdsturneringsvinder)
7. Martin 46 rigsdollar(4 vine) (Mellem sæson)
8. Mads 43,8 skilling(4 vine) (Randers FC)
9. Dennis 43,3 pièces de monnaie (3 vine) (Familieklubben, der satser på overlevelse)
10. Gaxe 42,5 monedas(2 vine) (GF’s reservehold)
11. Tvil 36,9 kølnske mark(5 vine) (Nedrykker – GF’s førstehold)
12. Roar 31,7 münzen(3 vine) (Nedrykker – Chairman punger ikke nok ud, og det ender med nedrykning – igen undskylder jeg for fodboldjokes)
Udenfor Kategori (1. Divisions oprykkere og Gitte)
1 vin = Lau (100 kroner), Simon (75 kroner), Gitte (30 kroner)
- Roar har brugt mindst på sine vine, men det kan også ses udfra hans gennemsnit i sidste tabel (fravigelse på nul pladser!). Den lille hammerummer (-rusianer, -genser, andre forslag modtages med kyshånd) er placeret på en klar 12. plads med et større hul op til Tvil og knap 11 kroner op til Gaxe på 10. pladsen.
- Tvil ligger på en fornuftig 6. plads i den forrige kontinuitetstabel men sniger sig dog kun ind i top 10 med to vine på 10. pladsen. Men ud fra hvor meget han har spenderet, ligger han dog særdeles fornuftigt i den stilling (fravigelse på plus fem pladser). Op til 10. pladsen er der et spring på hele 5 kroner og 60 øre.
- Gaxe er placeret sidst i det tætte midterfelt (6-10), men den vinelskende knøs ligger også sidst i kontinuitetstabellen, så der er en vis logik i denne placering (fravigelse på minus to pladser).
- Dennis har positioneret sig et par pladser under sin placering i kontinuitetstabellen (fravigelse på plus to pladser). Men hvis hans California Spring havde haft samme kvalitet, som den store mands andre vine, var dette udfald imponerende (that is not the case though, so eat it and weep!).
- Mads er en Top 10 kinda guy, og adskiller sig markant fra sin placering i kontinuitetstabellen (fravigelse på hele plus syv pladser). Han har i gennemsnit kun brugt 43,8 kroner på sine vine, men dette har resulteret i hele tre top 10 placeringer samt en vin på 11. pladsen.
- Martin følger trop med Dennis og har en fravigelse på plus to pladser med sine svingende placeringer.
- Formanden har på syv vin brugt knap en halvtredser i gennemsnit og har en fravigelse på plus to.
- Toby placerer sig som bundprop i forhold til kontinuitetstabellen, og den gode billist må notere sig en fravigelse på hele minus tre.
- Rasmus slår lejr tæt op ad sin plads i kontinuitetstabellen og har en fravigelse på plus en.
- Taz overhaler Toby indenom med sine importerede vine og må desværre se sig slået af de andre medlemmer med flere længder bedømt på pris og kontinuitet (fravigelse på, hold fast og kig væk Tazzer, minus syv pladser)! Ikke behagelig læsning for vores kvindelige medlem.
- Kenneth vil dog ikke lade Taz løbe med al kritikken, og udligner med minus syv pladser fra 2. til 9. pladsen. Ouch!
- Peter differencierer sig ikke synderligt i de to tabeller og må som konklusion nøjes med plus en i fravigelse.
_______________________
DWC Review – The Movie
Nu hvor i er nået cirka halvvejs, bringer jeg her et mindre tilbageblik på video:
_______________________
Druer
En lille bonuskategori er drue-oversigten, hvor der foreligger nogle tydelige tendenser samt diverse uforståelige resultater, som hører til i psykiatrien… Jeg har været nødt til at udelukke en større portion vine, da flere ikke havde drue-sort trykt på deres mærkat – efter lidt ihærdigt research er det desuden gået op for mig, at de to notarer har skriblet enten vinregion eller diverse stednavne ned flere steder i druerubrikken (stående klapsalver til undertegnede og kasserer Toby…)!
Først en oversigt over de mest populære druesorter ved DWC’s møder:
1. Cabernet Sauvignon – Med hele ni repræsenterede vinder franske C.Sauvignon ganske overbevisende prisen som mest repræsenterede ved DWC’s forsamlinger. Er udover de ni almene C.Sauvignon også med i yderligere fire blandingsvine.
2. Merlot - Seks gange er Sideways‘ nemesis til stede på holdkortet, hvilket resulterer i en sikker andenplads til franskmanden. Desuden er Merlot også blandet op i tre andre blandingsvine.
3. Tempranillo – Den noble spanske drue Tempranillo tager tredjepladsen med fire pladser (deraf en blend) i DWC’s stærke startopstilling.
4. Negroamaro – Denne syditalienske mørke drue må med to optrædener dele fjerdepladsen med et større antal rivaler.
4. Nero d’Avola - Endnu en italiensk vin, som to gange er dukket op i DWC-kredse.
4. Grenache / Syrah (shiraz) – Fransk/spansk blanding af to populære druer, der også tager to pladser i DWC’s arkiver.
4. Corvina / Rondinella / Molinara – En blanding af tre rimelig ukendte italienske druearter er overraskende også til stede med to repræsentanter i mit Excel-ark.
Derudover er Syrah (Shiraz) den drue, der oftest forekommer i blandingsvine med hele seks tilstedeværende udover de to nævnt i ovenstående oversigt.
Druerne (The votes are in ladies and gentlemen!)
Cabernet Sauvignon
DWC har talt – og Cabernet Sauvignon er ikke andet end en gennemsnitlig drue uden nogen form for gennemslagskraft. Hvis alle Sauvignon karakterer tælles med hos hele DWC’s medlemsskare er den gennemsnitlige karakter sølle 2,6, og fra Frankrig lyder der et ramaskrig – DWC er trods alt en hæderkronet instans indenfor de vinkyndige gemakker.
De medlemmer, der har bedømt vinen tre gange eller mere er medtaget i følgende oversigt over, hvem der har givet højeste og laveste gennemsnitskarakter til C.Sauvignon:
1. Kenneth og Tvil (2,86 ud af syv C.Sauvignon-vine)
2. Martin (2,75 ud af fire)
3. Toby og Zimmer (2,63 ud af otte)
4. Taz (2,59 ud af otte)
5. Roar (2,5 ud af tre)
6. Mads (2,38 ud af fire)
Højeste karakter til en C.Sauvignon vin har været et 4-tal (Taz, Toby, Tvil, Kenneth, Martin og Rasmus), mens laveste har været 0 (Dennis).
(Rasmus, Gaxe, Gitte, Lau, Peter og Simon er alle udeladt af oversigten grundet for få bedømmelser)
Merlot
Mens Frankrig led et svigende nederlag med ovenstående drue, ser det en smule anderledes ud med Merlot’en. Selvom den får hårde ord med på vejen i visse populærfilm og diverse medier, er den stadig populær i DWC-regi. 3,19 lyder den samlede gennemsnitskarakter for de seks Merlot-vine, mens druen klarer sig endnu bedre hos cirka halvdelen af medlemmerne. Da der kun er seks Merlot-vine, vil medlemmer, som har bedømt to vine og opefter blive medtaget i oversigten.
1. Toby (3,75 ud af seks Merlot-vine) og Tvil (3,75 ud af to)
2. Zimmer (3,4 ud af fem)
3. Martin og Mads (3,3 ud af fem) samt Roar (3,3 ud af tre)
4. Kenneth (3,0 ud af tre)
5. Rasmus (2,88 ud af fire)
6. Taz (2,75 ud af fire)
7. Dennis (1,75 ud af to)
(Gaxe, Gitte, Lau, Peter og Simon er alle udeladt af oversigten grundet for få bedømmelser)
Tempranillo
Frankrig kan nu grine højlydt, især med henblik på at spanierne bliver ydmyget med deres Tempranillo-drue! Der forekommer dog spøjse karakterer ind imellem ved netop Tempranillo-druen, som rent faktisk er indehaver af DWC’s højeste karakter. Denne højst kontroversielle beslutning stod Dennis for den 26/8, 2008, da han bedømte sin egen vin (Siglo) til et monstrøst 6-tal. Resten af aftenen var DWC’s familiemand i modvind blandt sine kollegaer, og den dag i dag betragtes “Seks-episoden” (ti-hi) stadig som det mest omdiskuterede øjeblik i organisationens historie. Besynderligt er det, at druen også har organisationens andenhøjeste karakter ved Martins 5,5 i februar 2010 samt tredjehøjeste karakter 5 ved samme vinmøde signeret gæstevinsmager Lau (yderligere en håndfuld vine har dog fået 5 tidligere). Men udover disse tre, utvivlsomt fremragende, karakterer kan druen ikke mønstre et højere gennemsnit end 2,5.
1. Martin (3,75 ud af to Tempranillo-vine)
2. Dennis (3,2 ud af tre)
3. Toby (2,75 ud af to)
4. Peter (2,5 ud af to)
5. Zimmer (2 ud af fire)
6. Kenneth (0,75 ud af to)
(Gitte, Lau, Rasmus, Roar, Mads, Gaxe, Tvil, Taz og Simon er alle udeladt af oversigten grundet for få bedømmelser)
Yderligere
Negroamaro gennemsnitskarakter 3,1 (DWC overraskelsen)
Grenache-Syrah gennemsnitskarakter 2,6
Nero d’Avola gennemsnitskarakter 2,2
Medlemmers præferencer
- Roar – Højeste karakter for Roar er to 4-taller til Malbec-druen og én af Merlot-vinene. Den gæve ungersvend gav samtidig højeste karakter af alle ved Malbec-vinen, og da det er en såkaldt reserve (vin af højere kvalitet), kan han – eventuelt – prale lidt med sine smagsløg.
- Rasmus – Aarhus’ politisk aktive kæmpe har overraskende en blandingsvin som modtager af sin højeste karakter. Blandingen Corvina-Rondinella-Molinara (også kendt som Amarone) får 5 fra den tidligere storspiller i Vegger Boldklub.

- Toby – Nu bil-løse Toby har været rundhåndet med sin topkarakter 4,5, som han har givet ud til hele fire vine: to Merlot’er, en Negroamaro og en Corvina-Rondinella-Molinara blanding.
- Taz – Lidt overraskende er det den traditionelle Cabernet Sauvignon, som løber med Tazzers højeste karakter 4. Taz, du holder aldrig op med at overraske din spilopmager.
- Tvil – Tvil har, ligesom Toby, hele fire vine på sin førsteplads i skikkelse af to klassiske Cabernet Sauvignon (Tvil lå også 1′er i gennemsnitskarakter bedømt på netop denne drue), en tidløs Merlot og afvigeren Corvina-Rondinella-Molinara, der alle får karakteren 4.
- Kenneth – Kenneth K holder sig til midter-spektrummet, når han uddeler karakter, og derfor står hans topkarakter 4,5 mutters alene i toppen. Den heldige vinder er en ny spiller på markedet og en blandet en af slagsen i tre eviggyldige vine Merlot-Cabernet Franc-Cabernet Sauvignon.
- Dennis – Manden er sprunget ud i den virkelige verden og har efterladt et karakter-landskab i ruiner. Den klart mest kritiske i selskabet, men selvfølgelig var der lige en smutter i 6-tallet til hans egen vin tilbage i 2008. We will never forget!
- Gaxe – Gaxes korte tid i klubben har givet mange timers underholdning, og det hænder han kaster lidt rundt med gavmilde karakterer (og diverse remedier) sidst på aftenen. Om dette var tilfældet, da han gav 5 til Merlot-Cabernet Franc-Cabernet Sauvignon blandingen, skal dog forblive en gåde.
- Mads – Den tidligere islænding Mads plejer at favorisere vine, der udstråler temperament som sine kvinder. Et 4-tal er dog kun, hvad Mads har kunnet ryste frem af godteposen til fire vine: to Merlot’er, inflationsvinen Corvina-Rondinella-Molinara og en ny hane i hønehuset blandingsdruen Syrah-Mataro (Mourvèdre el Monastrell).
- Martin – Som nævnt før gik Martin mod strømmen og gav en Tempranillo 5,5, hvilket til denne dag står som den glade randrusianers markant højeste karakter.
- Peter – En kritiker af format i personlighed, og derfor er det heller ikke generøse bedømmelser, vinene har kastet af sig hos Peter (husk enkelte vine er udeladt grundet fejlagtige drueoplysninger inklusive Peters 1. plads-vin – shit happens!). Peter holder et skilt op med 3 til to blandingsvine: Grenache-Carignan-Syrah og Malbec-Syrah.
- Simon – Den usynlige mand Simon har været til stede en enkelt gang, hvor Negroamaro-druen forblændede ham til at give et udmærket 4-tal.
- Lau – Tempranillo kan pryde sig af endnu en høj karakter fra gæstevinsmager Einz, Lau, som råbte et 5-tal i retning af notaren, hvilket også er noteret i databasen.
- Gitte – Gæstevinsmager Zwei, Gitte, dukkede op i Aarhus, hvor hun også faldt for den fremragende Negroamarao-drue med den moderate og særprægede karakter 3,75.
- Zimmer - Formanden tilskynder at give gode karakterer til vine, som fortjener det. DWC-stifteren har dog ikke sat ild i karakterskalaen, hvor et 4-tal til to Merlot’er og den roste Negroamado udgør topkarakteren.
Medlemmers foragt
- Roar – Laveste karakter fra Roar går til en Syrah (Shiraz), som ikke imponerede den snu vinkender, hvilket 0,5 vidner om. To blandingsvine får endvidere et 1-tal fra Roar (Merlot-Bonarda-Sangiovese & Grenache-Carignan-Syrah. Dette faktum går i spænd med, at hovedparten af blandingsvine ikke plejer at være populære i DWC.
- Rasmus – Merlot-Bonarda-Sangiovese blandingen står for Rasmus’ laveste karakter 1, og han erklærer sig dermed enig med sin brother from another mother Roar.
- Toby – Flere vine er i spil til Tobys bundkarakter 1, og de kan alle betegnes som usual suspects aka blandingsvine (Tobys kryptonit!). Cinsaut-Cabernet Sauvignon, Tempranillo-Granada-Viura og den efterhånden berygtede Merlot-Bonarda-Sangiovese er de uheldige ofre i Tobys vinpuslespil.
- Taz – Woman of Wine var i sit temperamentsfulde hjørne, da hun gav laveste karakter til en Cabernet Sauvignon-Syrah blanding. 0 var alt det kunne blive til fra den karismatiske kjøbenhavner.
- Tvil – Uanfægtede Tvil følger trop med endnu et 0 til blandingen Cabernet Sauvignon-Syrah, som man måske skal holde sig fra i fremtiden.
- Kenneth – Kenneth går ikke så drastisk til værks som de to foregående og nøjes med 0,5 til en Tempranillo-drue.
- Dennis – Hopper med på 0-vognen, men denne gang er det en Cabernet Sauvignon, der får svineren kastet i ansigtet. Blandingen Cinsaut-Cabernet Sauvignon følger tæt med 0,5.
- Gaxe – Gaxe er ikke fan af Syrah-blandingsvine, hvilket hans to 0,5′ere vidner om til Cabernet Sauvignon-Syrah og Malbec-Syrah. Det tyder på, vi ikke får Syrah at se i fremtiden fra dette hjørne af Danmark, medmindre Gaxe ikke læser dette referat.
- Mads – Cabernet Sauvignon-Syrah har ikke mange fans blandt DWC’s medlemmer, og Mads vælger den brutale måde at vise dette på med et semi-ovalt 0. To blandingsvine ligger dog tæt med 0,5 (Grenache-Syrah-Mourvédre-Cinsault & Merlot-Bonarda-Sangiovese).
- Martin – Den skikkelige Martin har et venligt sind, og derfor udgør 1-tallet hans laveste karakter til blandingen Merlot-Bonarda-Sangiovese, en Cabernet Sauvignon og en Nero d’Avola.
- Peter – En Nero d’Avola får også dårligste karakter af Peter med 0,5, mens vi skal helt op på 2,5 for at finde næstlaveste karakter.
- Simon – Da Simon kun har været til stede en enkelt gang, hvor flere vine manglede druesort, er han kun noteret med karakter for tre vine. Her er den seværdige bedømmelse 2,75 Simons laveste til en Cabernet Sauvignon.
- Lau – Gæstemuchacho Lau følger op på Peter og Martin med et 1-tal til samme Nero d’Avola.
- Gitte – Gæstefräulein Gitte var til stede på samme aften som Simon, og hendes dumpekarakter 2,5 gives til samme Cabernet Sauvignon.
- Zimmer – Formanden har noteret 0,5 ved et hattrick af elendige vine i form af Cabernet Sauvignon-Syrah blandingen, en almindelig Cabernet Sauvignon og Grenache-Syrah-Mourvédre-Cinsault blandingen.
For endeligt at konkludere, om blandingsvine virkelig ikke er Justin Bieber-populære i DWC-favør, kommer her en lille hurtig udregning af blandingsvinenes gennemsnitskarakter.
Med i regnestykket er Cabernet Sauvignon-Syrah, 2 x Corvina-Rondinella-Molinara, Grenache-Syrah-Mourvédre-Cinsault, Merlot-C.Franc-C.Sauvignon, Tempranillo-Granada-Viura, Grenache-Carignan-Syrah, Merlot-Bonarda-Sangiovese, Syrah-Mataro (Mourvèdre el Monastrell), Cabernet Sauvignon-Syrah, 2 x Grenache-Syrah, Cinsaut-Cabernet Sauvignon, Primitivo (Zinfandel)-Merlot og Malbec-Syrah (forvirrende, I know!).
Gennemsnittet: 2,2 – Det kan dermed understreges, at blandingsvine generelt ikke behager medlemmernes smagsløg, hvis vi ser bort fra Corvina-Rondinella-Molinara (Amarone) blandingen. Så det skal understreges, at hvis man medbringer en blandingsvin, er man i fare for at ende i den tunge ende af skalaen! Beware!
_______________________
Karakterer
Hvis vi skal aspirere til at blive en vinklub med et pletfrit renommé i vinkredse, er det essentielt, at vi har kritisk sans og ikke bare er en flok lalleglade tåber, som smider topkarakterer til højre og venstre á la Vild Med Dans. That we are not, kan jeg så afsløre i dette segment af The DWC Review, hvor gennemsnittet for det antal vine, som vi hver især har bedømt, bliver belyst – alle vil blive medtaget i denne statistik.
1. Gitte 3,00 over 7 vine
2. Gaxe 2,77 over 11 vine
3. Rasmus 2,74 over 10 vine
4. Simon 2,71 over 7 vine
5. Martin 2,69 over 21 vine
6. Toby 2,68 over 35 vine
7. Tvil 2,64 over 29 vine
8. Kenneth 2,60 over 30 vine
9. Roar 2,55 over 16 vine
10. Lau 2,50 over 5 vine
11. Peter 2,48 over 6 vine
12. Mads 2,45 over 23 vine
13. Taz 2,43 over 36 vine
14. Zimmer 2,41 over 42 vine
15. Dennis 2,07 over 13 vine
_______________________
Top 10 Placeringer i en top 10…
1. Zimmer – 4 stk – (3.-4.-6.-9. pladsen over syv møder) (ikke for at hovere eller noget, at jeg medtog denne statistik…)
2. Mads – 3 stk – (6.-6.-7. pladsen over fire møder)
3. Toby – 3 stk – (6.-8.-8. pladsen over seks møder)
4. Kenneth – 2 stk – (2.-7. pladsen over fire møder)
5. Martin – 2 stk – (3.-5. pladsen over fire møder)
6. Taz – 2 stk – (7.-9. pladsen over fem møder)
7. Dennis – 2 stk – (8.-8. pladsen over tre møder)
8. Tvil – 2 stk – (10.-10. pladsen over fem møder)
9. Peter – 1 stk – (1. pladsen over to møder)
10. Lau – 1 stk – (3. pladsen over ét møde)
Til sidst kan jeg tilføje, at i alle ligger en suveræn nummer 1 på oversigten over hyggelige og rare mennesker at være i selskab sammen med – og undertegnede håber vi, trods geografisk afstand, prøver at arrangere et par møder om året i den nære og fjerne fremtid.
Løft jeres glas og buk for publikum!
Skål piger, alfer og drenge!
| Tinto Gran Reserva Faustino 1 – 4,4 |
| Amarone Della Valpolicella (2007) 3,9 |
| Monte Haro 3,6 |
| Peña Real 3,6 |
| 1755 Estd 3,6 |
| Salento 3,5 |
| Rocca Alata Ripasso Valpolicella 3,4 |
| Principe de Viana 3,4 |
| Indomita 3,3 |
| Cadet d’Oc 3,3 |
| Nero D’Avola 3,3 |
| Savanha 3,3 |
| Atacama 3,2 |
| Chateau Lavergne-Dulogne 3,2 |
| Amarone della valpolicella (2006) 3,2 |
| Grande Sommelliere Saint-Émilion 3,1 |









